fbpx

Jeg hedder Sofiia Nygaard

Jeg har hele mit liv været dybt fascineret af katten. Deres sofistiktrede yndefulde, blide og meget elegante måde, disse væsener indtager verden på.

Katten er et meget healende dyr at være i nærheden af, og netop dette har nok været en stor grund til at jeg altid har haft en ekstra stor passion, tiltrækning og nysgerrighed for disse smukke skabninger. 

Dyrenes ve og vel har altid ligget mig dybt på sinde, og jeg brænder for at hjælpe, formidle og øge indsigten i kattens natur og dermed øge forståelsen hund og ejer imellem, til at få et godt samarbejde og nyde hinandens selskab.

Min tilgang til kattene og deres adfærd og træning er igennem positive behandlinger, adfærds-konsultationer, rådgivning og træning som alt sammen er på kattens præmisser. Jeg bruger udelukkende positive adfærdstilgange og  lader katten vise hvad den kan rumme. 

Min viden og erfaring har jeg fået igennem årene, både ved hjælp af af egne katte, opflaskningskatte, problem katte, vildkatte, dumpede katte og selvfølgelig uddannelser og kurser, som jeg løbende stadig tilegner mig, da der hele tiden kommer ny viden og forskning. Denne rygsæk gør, at jeg netop kan hjælpe katten med problem-, smerte og konflikt adfærd. 

Mit speciale er specielt katte med angst, stress, smerte, aggression og ressourceforsvar. samt at få katten til at trives og acceptere andre katte/dyr som de eksempel bor sammen med.

Katte kan ligesom vi mennesker også reagerer negativt hvis de eks. har smerter af den ene eller anden art. Hvis dette er tilfældet, kan overskuddet og lysten til samvær, læring og interaktion være på et meget lille sted.

Noget som man ikke bare kan træne sig ud af, førend der er styr på kroppen. Så i et forløb hos mig, bliver der set på helheden. Netop for at nå ind til kernen af problemet. 

Uanset om det er et større eller mindre problem, så ved jeg hvor meget det kan frustrere og påvirke en, når tingene ikke fungerer, og der er en konflikt imellem kat og ejer. – Samt det store betydningsfulde spørgsmål – hvem skal man søge råd hos?

Alle levende individer, dyr som mennesker – kommer med en energi, en aura – ikke et levende væsen er helt ens, og derfor kan man heller aldrig møde to katte, eller for den sags skyld nogen andre levende individer, på samme måde. h´Hverken i tilgang, behandling eller måden de skal håndteres og mødes på.

Denne tilgang er i min alt afgørende for at kunne nå i mål med både adfærds- og krops-terapien. I virkeligheden det, der gør forskellen på om man når i mål eller ej. Jeg har brugt mange år på at dygtig gøre mig, lære at forstå og tyde deres kommunikation, gøren og laden. Hvilket i dag har gjort det muligt at kunne behandle og hjælpe katte og deres ejere, når de oplever udfordringer af forskellig art. 

De fleste af mine kunder kommer med store frustrationer og er meget kede af og påvirkede af den eller de problematikker og uhensigt mæssig adfærd som katten udviser og har. De har ofte behov for individuel behandling, rådgivning og træning.

I dag er der omkring 50.000 sunde og raske katte, der aflives hvert år, fordi ejerne opgiver “projekt kat”. Fordi katte tit og ofte bliver misforstået, hvilket så afsted kommer konflikter og frustrationer, som ender med en sidste tur forbi dyrlægen. For ikke at nævne mørke-tallene, som vildkattene, katte der er blevet kørt over, og dem som bliver aflivet bag om fagfolket. Dette tal er helt forfærdeligt højt, og mit ønske er at vi i fællesskab får nedbragt dette tal. 

I min verden er der altid en løsning, altid en vej – så tøv ikke med at kontakte mig og få en uforpligtende snak om din kat og jeres udfordringer. 

Jeg hjælper dig og din kat med de forskellige udfordringer og problematikker i har i jeres hverdag. Igennem personlig rådgivning, behandling og træning.

Da jeg tilbyder mange individuelle pakker, udfra problemstilling og behov, er det du har behov for ikke nødvendigvis skrevet på hjemmesiden. Du kan også vælge at få personlig træning og rådgivning online. Kontakt mig, så ser vi på hvordan jeg bedst kan hjælpe jer videre.

Kærligst Sofiia

Tilmeld dig nyhedsbrevet

og vær den første til at modtage tips og tricks.

Tak for din tilmelding.