fbpx

Opdateret: apr. 28

Hvad skal jeg fodre min kat med? Først og fremmest er det godt at sætte sig ind i, hvad katten lever af, hvad den har brug for for at trives? og dernæst så at finde ud hvad som er bedst, så den får alle sine behov dækket. eks. har indekatten ikke mulighed for at supplere menuen selv, hvis der mangler noget. Så det er vigtigt at sætte sig godt ind i, hvad den har brug for. Nedenfor vil jeg komme med gode råd, forklaringer og hvorfor jeg anbefaler, hvad jeg gør,samt hvad jeg selv er opmærksom på og hvorfor.

Katten er kødæder – og det kan ikke laves om, uanset hvor meget man måske ellers gerne ville det, hvis man eks. tænker på miljøet, dyre-trivsel mm. Men jeg må virkelig understrege at katten er et rovdyr, og det hverken kan eller skal vi forsøge eller tro man kan ændre på. Det er ikke muligt i sagens natur.

Derfor er det vigtigt at sørge for at katten har mulighed for at få både sine drifter men så sandelig også sit behov dækket, for korrekt føde.

I dag er der mange, mange livstils sygdomme hos katten. Det er skræmmende at tænke på, og samtidig også meget lærerigt. For det er der jo en hel basal grund til i min verden. For ligesom vi mennesker er hvad vi spiser, så er dyrene det også. Vi mennesker har endnu ikke opfundet en fødevare til os selv, hvori alt er samlet og hvor vi kan overleve og leve sundt af det, uden nogen former for tilskud, mineraler eller anden form for måltid, hvor alt er samlet i et produkt.

Hvordan kan vi så tro at vi kan samle alt i et tørfoder til hund og kat? Det tror jeg ganske enkelt ikke man kan – for så havde vi da opfundet det til os mennesker, med den quick-fix mentalitet vi har i dag.

Derfor er min fulde overbevisning også, at når man skal vælge foder til sin kat, må man gå i detaljer og finde ud af noget, hvor man så vidt muligt kan dække deres behov. De fleste katte ejere i dag, fodre med tørfoder, det er nemt, man føler og tror at katten er dækket helt ind (i hvert fald hvis man spørger producenterne)

Men samtidig har vi aldrig haft større rate i udviklingen af livsstil sygdomme, endda på helt unge dyr nogen gange også. Jeg vil understrege, at jeg på ingen måde fraråder tørfoder, tværtimod er det et godt supplement, eller et godt udgangspunkt for basen i foderet. Dog er der kæmpe forskel på hvad der er i de forskellige tørfoder. Hvad det indeholder af mængder af kød, fedt og protein, diverse vitaminer, for ikke at nævne aminosyren Taurin, – som er livs-vigtig for katten at få nok af. (hunde-foder indeholder eksempelvis slet ikke Taurin, og derfor fra råder jeg at man fodre med dette, på trods at af mange katte gerne vil spise det, hvis de får det, eller finder det.)

Nogle producenter har et produkt med minimalt kødindhold, fedt, og protein, hvilket jeg ikke er særlig fan af. Ved at nogen er uenige og at det siges at det er fordi de har udviklet en form for allergi mod kødet? Hvis det er sandt, svare det til, at hvis de levede i naturen, ville de dø indenfor kort tid, fordi de ikke kan tåle den mad de er designet til at indtage?

Allerede her er der noget galt i billedet for mig. Allergi kommer af indre ubalancer, fordi dyret har så store ubalancer, grundet forkert foderindtag – der hvor det er helt små killinger som er ramt af det, så er det fordi moderen har haft så store ubalancer at killingerne automatisk har det med fra fødslen, da de jo ved mangel af bestemte mineraler/vitaminer mm. fra moderens side, jo slet ikke har fået det de havde behov for inde i maven, præcis som hos os mennesker. Så de starter med at være i underskud af hvad moderen ikke har kunnet give dem i fostertiden og med videre i livet.

Hvordan finder man så rundt i denne jungle af foder til vores elskede katte? Det er et godt spørgsmål og kan kun anbefale at man virkelig undersøger tingene til bunds. I min verden er det vigtigt at det er så rene råvare som overhovedet muligt, for at give vores kat, den bedste mulighed for at trives. Derudover kan man altid supplere med dåsemad, igen vil jeg anbefale at man sørger for at det er så rene produkter som muligt, og med mest muligt kød indhold.

Ved at der er flere og flere der også er begyndt at fodre med barf (råt kød) Men også her skal man stadig være opmærksom på at de får de vitaminer/mineraler og de aminosyre de har behov for.

Katten kan til tider være svær at skifte foder på – umiddelbart skulle man tro at de ville indtage det der er bedst for dem. Det ville de også hvis de levede ude i naturen og selv kunne vælge, og der var rig mulighed for mad at indfange og spise året rundt. Men da der ikke findes et sådan sted i Danmark i hvert fald, så er det ikke en mulighed. Vi mennesker har fået forstyrret deres fordøjelses system (og øko systemet). Som også påvirker, smag, lugt og lyst til bestemte ting. Så selvom man skifter foder til noget meget mere sundt, nærende og korrekt foder – så er det langt fra at katten måske er enig? Her gælder det om at finde balance gangen i at få foderskiftet til at gå så nemt som muligt. Nogle kan lokkes, andre kan ganske enkelt ikke. Der skal andre tiltag i brug.

Dyr er ikke meget anderledes end os mennesker, når det kommer til mad. Både når det gælder smagssansen, lugten og synet. Nogle vil nok mene det er en lidt voldsom sammenligning, men jeg har endnu ikke mødt et levende væsen, to som firbenet, som ikke reagerer meget mere entusiastisk når maden er lækker at dufte og indtage.

Vi mennesker kan også have svært ved at ligge kaffen, smøgerne eller sukkeret på hylden. Da vi bliver afhængige – en del tørfoder har desværre også fået tilsat en masse usundt, for at katten til vælger det hver gang, fremfor noget andet, og således bliver deres lyst til andet også ændret. Ret vildt når man tænker på hvad en kat ville leve af i naturen, der ville de vælge meget forskelligt, ja, faktisk består deres menukort i naturen af mere end 1000 forskellige byttedyr, og dermed mange forskellige nærende indtag i løbet af en dag.

Men sådan er det jo generelt i dag, at man skal være opmærksom på, hvor meget af det mad der kan købes i dag, har fået tilsat diverse ting, som på ingen måde gør noget godt for vores kroppe, tværtimod. Det samme gælder for vores katte og det man kan købe til dem.

Seneste blogindlæg

Hjælp! Min kat tisser på gulvet

Hjælp! Min kat tisser på gulvet

Opdateret: apr. 28 En af de største udfordringer man som katte ejer kan komme ud for, er når katten pludselig begynder at tisse alle andre steder end i kattebakken. Dette kan der være utrolig mange grunde til, og desværre er det en af de hyppigste årsager til, at...

Min kat slæber byttet med hjem

Min kat slæber byttet med hjem

Opdateret: apr. 28 Hvorfor slæber min kat byttet med hjem? Hvorfor slæber min kat sit bytte med hjem? Katten er den fødte jæger og det ligger så dybt i dens instinkt, at den helt automatisk gør det, også selvom den rent faktisk ikke er sulten. Så hvis den "falder"...

Hjælp! Min kat kradser i møblerne

Hjælp! Min kat kradser i møblerne

Hvorfor kradser katten i møblerne? Katten kradser/hvæsser klør i møblerne af flere årsager. For det første har katten behov for at hvæsse klør og få slebet de gamle revne negleflosser af, så de hele tiden har nye, fine, sunde og skarpe, klør lige klar til at jage med,...

Hund og kat sammen?

Hund og kat sammen?

Opdateret: apr. 28 Mange kender nok til ordsproget; at leve som hund og kat. - mange får nok også tanken, at det ikke er en mulighed, med den hund eller kat man har nu. Fordi den er som den er, og hellere må vente til at ens kæledyr ikke er mere, og så se på om man...

Tilmeld dig nyhedsbrevet

og vær den første til at modtage tips og tricks.

Tak for din tilmelding.